Rambøll udarbejdede retningslinjer for undersøgelse og afhjælpning af forurening af per- og polyfluoralkylforbindelser (PFAS) på vegne af Miljøstyrelsen og Regionerne.
Danske retningslinjer for undersøgelse og afhjælpning af PFAS-forurening
I 2022 udarbejdede Rambøll i samarbejde med konsulentvirksomheden Niras, retningslinjer for undersøgelse og afhjælpning af forurening af per- og polyfluoralkylforbindelser (PFAS) på vegne af de danske regioner. Formålet med retningslinjerne er at dele viden om udfordringerne ved håndtering af PFAS.
Retningslinjerne indeholder kapitler om PFAS' kemiske og fysiske egenskaber, miljøskæbne, sundhedspåvirkninger, eksisterende tærskelværdier, regler og analysemetoder til påvisning af PFAS. De giver anbefalinger til undersøgelse af forurening af jord, grundvand og overfladevand samt risikovurderinger. Retningslinjerne indeholder også et kapitel om saneringsmetoder og beskriver fordele og ulemper ved hver.
Metoder til analyse af PFAS
Projektet blev igangsat af Miljøstyrelsen for at gennemgå og teste effektiviteten af analytiske metoder. Målet var at få et overblik over effektive metoder til PFAS-analyse og hvor modne, hver af metoderne er. Gennemgangen ser på metoder, som anvendes verden over til forskellige medier (jord, luft, grundvand, overfladevand, biota (planter, fisk osv.)) og forskellige grupper af PFAS, herunder forstadier.
Forskellige analysemetoder vil blive testet på lokaliteter i Danmark med PFAS-forurening, og anbefalinger vil blive baseret på dem, som med succes kan adressere de 22 per- og polyfluoralkylforbindelser, der er inkluderet i EU's drikkevandsdirektiv, og som kan analyseres for PFAS-forstadier.
Projektet er udført i samarbejde med Eurofins, de danske regioner, Forsvarsministeriet, Niras, The Geological Survey og Københavns Universitet.
Baggrundsniveauer af PFAS i jord, grundvand og overfladevand
For Miljøstyrelsen har Rambøll desuden gennemført en international litteraturgennemgang og national indsamling af data for at fastslå baggrundsniveauerne af PFAS i jord, grundvand og overfladevand. Baggrundsniveauet er defineret som niveauet af PFAS grundet spredte forureningskilder såsom luftforurening.
Formålet er også at beskrive baggrundsniveauer i forskellige miljøer, f.eks. i byområder kontra på landbrugsjord.
Resultaterne af projektet viser, at data er sparsomme. Niveauer af spredt forurening forventedes at være langt under kvalitetskriterierne, men dataene viser, at der er flere tilfælde af spredte koncentrationer, som er tæt på eller endda over kvalitetskriterierne for PFAS, hvilket vil kræve yderligere reduktioner i laboratoriets detektionsgrænser for at opfylde de seneste fald i kvalitetskriterier.