Cambridge Children's Hospital
Hospitalet opføres på Cambridge Biomedical Campus og skal varetage pleje af børn og unge fra Østengland, nationalt og internationalt, som et "hospital uden grænser".
Cambridge Children's Hospital (CCH) sigter efter at kunne levere pleje til unge på en helt ny måde, ved at integrere en holistisk tilgang til både psykisk og fysisk sundhedspleje med dobbeltuddannet personale med verdensførende akademisk forskning for at kunne forebygge og diagnosticere sygdomme tidligt. Med digital teknologi og telesundhedsteknologi vil hospitalets mure ikke udgøre grænser for plejeaktiviteterne. Der kan ydes støtte til sundhedspersonalet på afstand, hvor det er nødvendigt.
CCH's indvirkninger på miljøet har været en vigtig faktor i udviklingen af disse planer. Som en del af sin rolle med at skabe en mere sikker fremtid for alle har hospitalet til formål at være et eksempel på bæredygtighed. Så mange udendørs områder som muligt vil blive inddraget, herunder haver, gårdhaver og terrasser, for at give adgang til natur og rum til leg og afslapning, der støtter biodiversiteten og dyrelivet. Selve hospitalsbygningen bliver omkranset af et bredt, grønt bælte, der genskaber oplevelsen af en sommereng.
Med et anslået samlet areal på ca. 35.000 m2, herunder 5.000 m2 til forskning, viser de tidlige design, hvordan det innovative hospital kan se ud, når det åbner. Planerne indeholder også detaljer om fremtidige udviklingsmuligheder for hospitalet.
Det internationale designteam ledes af Turner & Townsend, som har ansvar for projekt- og omkostningsstyring. Teamet udgøres af et arkitektonisk samarbejde mellem Hawkins\Brown og White Arkitekter med tekniske ydelser fra Rambøll, sundhedsplanlægning fra MJ Medical og planlægningsrådgivning fra Bidwells. I marts 2022 bidrog teamet til at sikre planlægningsgodkendelse af de tidlige design af Cambridge Children's Hospital.
CCH er et partnerskab mellem to førende sammenslutninger inden for den britiske sundhedstjeneste – Cambridge University Hospitals (CUH) og Cambridgeshire and Peterborough NHS Foundation Trust (CPFT) – samt University of Cambridge (UoC). Projektteamet har samarbejdet med personale fra partnerorganisationerne om, hvordan hospitalet skal fungere. Cambridge Children's Network, som består af børn, unge, forældre og plejeydere fra hele regionen har også medvirket til at udforme anlæggets udseende og udtryk i disse tidlige design.
Arbejdet fortsætter med at udvikle den første overordnede business case, som skal godkendes af NHS England, NHS Improvement og Sundhedsministeriet.
"Jeg er meget glad for, at vi har taget endnu et stort skridt i retning af at gøre Cambridge Children's Hospital til en realitet. Der er stadig en lang vej, før selve byggeriet kan begynde, men planlægningsgodkendelsen af de tidlige, udvendige design er et bundsolidt fundament. Vi er fast besluttede på at realisere vores vision om en helt ny vej: En vej, der integrerer psykiske og fysiske sundhedstjenester for børn med forskning i verdensklasse for at kunne levere holistisk, personligt tilpasset pleje i en topmoderne facilitet"
"Rambøll er meget glad for at kunne støtte den vellykkede planlægning af dette fantastiske projekt ved at levere rådgivning og design inden for bæredygtighed og teknik. Projektet vil blive en ledestjerne for sundhedsekspertise, der er til gavn for børn og unge – både i Østengland nationalt og internationalt. Det har været fantastisk at være en del af dette samarbejdsteam mellem kunde og tværfaglige rådgivere. Vi er begejstrede over, at projektet kan gå videre til næste fase. I sidste ende vil det blive et bæredygtigt, intelligent, indbydende og helbredende miljø – fremtidssikret og med nettonul-CO2"
Kevin Smith
Healthcare Spearhead Leader
+44 7879 668154
Gavin White
Director, Buildings
+44 7584 632555
Iain Mitchell-Jones
Healthcare UK Department Manager
+44 7776 997204