Levende laboratorie for drikkevand

Rambøll er en del af et entreprenør-ledet team, der er blevet udvalgt af det hollandske vandværk Vitens til at udvikle et ’levende laboratorie’ for drikkevand i semi-fuldskala til og i samarbejde med vandværket. Dette 'levende laboratorie' vil styrke innovationen, som er stærkt tiltrængt, ikke kun for Vitens, men også for mange andre vandværker rundt om i verden.
Large industrial water treatment and boiler room. Shiny steel metal pipes and blue pupms and valves.

Mange nuværende vandkilder er under pres, hvilket tvinger vandforsyninger globalt til at genoverveje deres koncepter for vandindvinding, -behandling og -distribution. I Holland er grundvand af høj kvalitet ved at blive en begrænset ressource, hvilket betyder, at det grundvandsafhængige vandværk Vitens er nødt til at gentænke sit nuværende vandforsyningskoncept og strategien bag dette. For at udvikle et nyt, fremtidssikret drikkevandskoncept investerer Vitens i et ’levende laboratorie’, som bliver et testanlæg for både et nyt vandlandskab og nye teknologier for behandling af drikkevand.

Projektet sigter mod at udvikle et såkaldt blueprint for fremtidssikrede og standardiserede drikkevandsfaciliteter, der er modulære, adaptive og skalerbare efter behov. Anlægget skal være hjemsted for praksisorienteret innovation og være med til at imødekomme Vitens’ kortsigtede behov for at producere ekstra drikkevand. I år 2030 vil den konstante høj-kvalitets vandforsyning i Holland være i fare på grund af vandmangel, ifølge Hollands Nationale Institut for Folkesundhed og Miljø (RIVM). Det gælder også for Vitens. Den nødvendige ekstra produktionskapacitet skal komme fra nye kilder med overfladevand, kombineret med flere alternative vandkilder baseret på en flerkildestrategi.

På vej mod en mere modstandsdygtig vandinfrastruktur

Vitens, ADS Groep Water B.V. og alle partnere, herunder Rambøll, arbejder sammen om dette projekt (vandlandskab, vandværker og transmissionsrørledninger) som ét team med en kontrakt i tre faser: design, konstruktion samt drift & vedligeholdelse. Designet vil blive lavet i fase 1. Fuldskala demonstrationsanlægget, der har en kapacitet på 5-10 millioner m3 om året, bygges i fase 2, og i fase 3 vil dets drift blive demonstreret og optimeret. Demonstrationsanlægget tilføjer som minimum 600 m3/t produktionskapacitet til Vitens’ vandforsyningskapacitet.

Rambøll bidrager med viden og stor ekspertise inden for vandforsyning af grundvand og overfladevand. Vi anvender traditionelle vandbehandlingsmetoder når det er muligt, og supplerer ved behov med både innovative og veldokumenterede avancerede vandbehandlingsteknologier.

Da mange forsyningsselskaber deler Vitens' udfordringer og behov for en mere robust og bæredygtig vandinfrastruktur, vil et internationalt ekspertpanel bestående af repræsentanter fra førende vandselskaber og universiteter støtte projektet og drage nytte af de indsigter og den innovation, der genereres.

ADS Groep Water B.V. vil foruden Rambøll blive støttet af Logisticon Water Treatment, Aveco de Bondt, IA Groep, Visser & Smit Hanab, H+N+S Landscape Architects og hollandske procesinnovatorer. Navnet på dette team er forkortet til LLEV, som betyder 'mod' på hollandsk.

Sammenkobling af lang- og kortsigtede ambitioner

Vitens' langsigtede ambition er at udvikle den såkaldte 'evige kilde' til rent og velbeskyttet grundvand. Til dette formål er der tidligere udviklet Panorama Vandland-konceptet, hvor vandindvinding, naturudvikling, cirkulært og bæredygtigt landbrug samt rekreation går hånd i hånd. LLEV har reageret på dette ved at koble denne langsigtede ambition til det kortsigtede behov for at producere ekstra vand fra alternative kilder.

Re­la­te­rede pro­jek­ter

Se alle

Mød os

Se alle
  • René Hoeijmakers

    René Hoeijmakers

    Global Division Director

    +31 6 83191061

  • Cor Merks

    Cor Merks

    Managing Consultant

    +31 6 53872523

  • Gilbert Galjaard

    Gilbert Galjaard

    Senior Expert, Water and Wastewater Treatment