Der er bred konsensus i den danske byggebranche om, at vi skal blive langt bedre til at bygge bæredygtigt. Det er nødvendigt ikke mindst i lyset af, at Danmarks befolkning forventes at stige med 600.000 personer frem mod 2060. Det er derfor afsindigt vigtigt, at vi tager alle virkemidler i brug for at reducere byggeriets klimapåvirkning. Vores fokus på det bæredygtige byggeri har gennemgået forskellige vigtige faser gennem årene. De seneste år er opmærksomheden på byggematerialernes klimapåvirkning og de klimakloge materialevalg, herunder genbrug og biogene materialer, steget enormt. Nu er tiden så kommet til at se grundigere på brugernes, altså vi menneskers, adfærd i og omkring bygningerne. Ikke på bekostning af et fortsat fokus på bæredygtig drift og materialer, men som et vigtigt supplement. For uanset, om vi taler om byer eller enkeltstående bygninger bliver det mere og mere evident, at vores adfærd og livsstil har signifikant betydning for, at vi kan reducere CO2-emissioner. Og reduktion, det er brændende nødvendigt for at undgå et kollaps af økosystemet.
Brugeradfærdsdesign kan reducere klimapåvirkning fra bygninger
Hver dansker udleder i gennemsnit 19 ton CO2 årligt. FN’s klimapanel vurderer, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til under 2 grader, skal vi globalt ned på en udledning, der svarer til ca. 2-3 ton CO2 pr. verdensborger i 2050. Den helt afgørende faktor for, at det kan ske er, at vi ændrer vores forbrugsmønstre.
Og brugerne selv, ja de vil gerne, men de skal hjælpes på vej. Nye tal fra analysevirksomheden Kantar viser, at 92% af borgerne i EU gerne vil leve bæredygtigt, men kun 16% gør aktivt noget for at ændre adfærd. Til gengæld ved vi fra flere af Rambølls projekter, at fokus på ambitiøse men realistiske ændringer af brugeradfærden kan reducere klimapåvirkning fra bygninger og bydele med 30-40%. Der er altså et stort uudnyttet potentiale i at undersøge, hvordan vi gennem design af det fysiske miljø - både den enkelte bygning og i hele bydele – kan gøre det nemt for os mennesker at tage det mest klimavenlige og bæredygtige valg.
Det kræver mod og ambitioner hos bygherrerne
Det kræver mod hos de danske bygherrer at gøre noget ved det. Mod til at sætte barren højt og bevæge sig ud på tynd is, for vores viden på området er stadig begrænset. Derfor har vi brug for flere first-movers – altså bygherrer, der tør at have ambitioner og forfølge mål, som måske virker urealistiske at nå ved projektets opstart og som har mere undersøgende karakter. Rambøll er sammen med ambitiøse bygherrer optaget af at undersøge, hvordan vi – udover de direkte CO2-besparelser fra bygningens design – kan planlægge og designe til en fremtid, der faciliterer og fordrer en mere bæredygtig livsstil og adfærd, som reducerer vores CO2-udledninger. Vi arbejder blandt andet på et ambitiøst byudviklingsprojekt på 4-600 boliger for en first-mover bygherre, hvor vi kvantificerer, hvilke CO2-reduktioner forskellige holdningsbearbejdende, faciliterende og infrastrukturelle tiltag kan bidrage til og hvilke incitamenter, der skal gøre det til det attraktive og nemme valg for beboerne. Det betyder, at bydelen designes, så den fremmer og understøtter deleøkonomi, genbrug, reparation, leasing med mere. Og de kommende beboere kan se frem til blandt andet vegetarisk fællesspisning i fælleshus, overskudsbørs til maddeling, netværk for at dele børnetøj, adgang til dele-ladcykler, biler med abonnement via huslejen, fælles værksted og deleværktøj, og servicefunktion, der bidrager med viden om bæredygtig og sund livsstil - for blot at nævne nogle af de iderige tiltag.
Derudover bliver det gjort attraktivt og nemt at hoppe på cyklen gennem gode stiforløb og natur lige uden for døren og ved at biler parkeres i periferien af bydelen. Gennem det fysiske design af en hel bydel kan vi altså gøre det nemmere og attraktivt for borgere at træffe de bæredygtige valg på individniveau.
Vi skal systematisk opsamle al viden undervejs
Når vi som branche nu skal til at begive os ind i en ny fase og forstå, hvordan vi kan påvirke, facilitere og nudge en attraktiv livsstil inden for de planetære grænser, så er det vigtigt, at vi griber muligheden for at lære og udvikle os ved systematisk at opsamle al den viden, vi oparbejder undervejs om, hvad der betyder noget for menneskers valg. Det betyder, at vi inden vi bygger skal åbne processerne op og lave interessent- og brugerinvolvering. Bygherrerne skal altså interessere sig for deres kunders kunders behov. Når vi har bygget, så skal vi systematisk evaluere på, hvordan det vi har designet virker. Skaber bygningen både værdi for de mennesker, der skal bruge den samt CO2-reduktioner, så vi kommer tættere på at være inden for de planetære grænser? Og endelig, skal vi være gode til at give indsigten tilbage til brugerne af bygningen, for viden om betydningen af deres adfærd er i høj grad også det, der skaber adfærdsændring.
Verden går glip af store energi- og CO2 besparelser
Verden går lige nu glip af store energi- og CO2 besparelser, fordi vi glemmer at tænke på brugerne bag bygningens fire vægge. Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at reducere hurtigt, nok skal vi tænke i 360 grader og have alle virkemidler i brug. Menneskers adfærd i og omkring bygninger er et vigtigt et af dem.