Fergus Wooler
15. december 2024
3 nye indsigter om fremtiden for stålcertificeringer
Miljømæssige produktcertificeringer i EU er i hastig udvikling efter indførelsen af en række nye regler. For stålproducenter betyder det, at det bliver mere komplekst at opnå certificeringer, og at det kræver et eftersyn af produktionsprocesserne. Få en forståelse af den seneste udvikling fra tre emneeksperter.
I dette interview forklarer brancheeksperterne Ylva Frithiofson og Bastian Wittstock fra Rambøll og Helén Axelsson fra Jernkontoret, hvilke ændringer i stålcertificeringerne der er på vej, og hvad stålproducenterne kan gøre for at fremtidssikre deres virksomhed.
1) Hvor udbredte er certificeringer for stål med lavere emissioner, og hvor effektive er de?
Ylva Frithiofson, global markedsdirektør hos Rambøll: "I dag findes der mere end 400 frivillige miljømærker på verdensplan. Dertil kommer en lang række produkter med miljøpåstande, som ofte er dårligt defineret, forklaret og forstået. Disse mærker og påstande er ofte baseret på usammenlignelige metoder til måling og vurdering af miljøpåvirkninger. Alene i EU er over 100 mærker aktive, og inden for stålprodukter findes der over ti produktcertificeringer som Responsible Steel, en række virksomhedsmærker og GSCC's Steel Climate Standard.
Når Green Claims Directive (GCD) træder i kraft i EU i løbet af de næste par år, forventer vi, at mange af de certificeringer, der administreres af brancheforeninger og store virksomheder, vil blive skrottet, da overholdelse af kravene i GCD vil sætte standarden."
Helén Axelsson, energi- og miljødirektør hos Jernkontoret, den svenske brancheforening for jern- og stålproducenter: "Et problem er, at der er så mange aktører, der gerne vil være med og have indflydelse. Der udvikles forskellige målemetoder og definitioner af, hvad der udgør lavemissionsstål, og der mangler nogle gange forståelse for stålindustriens processer, produkter og den tilhørende kompleksitet. Som reaktion herpå har standardiseringsorganer, stålproducenter og brancheforeninger introduceret Steel Standards Principles for at bane vejen for fælles metoder til måling af emissioner.
Sideløbende hermed er en revision af ISO-standard 20915 for livscyklusopgørelse (LCI) af stål også undervejs. For at kunne sammenligne produkter og leverandører skal udledninger rapporteres på samme måde. I dag bruger mange virksomheder miljøvaredeklarationer (EPD'er), da de er den bedste standard, der findes i øjeblikket, men selv EPD'er er ikke helt sammenlignelige.
Derudover markedsfører flere virksomheder en række mærker, hvor data rapporteres på forskellige måder - hvilket måske er gennemsigtigt, men det er ikke sammenligneligt."
"Der er meget arbejde, der skal gøres for at opnå en fælles målemetode og i forlængelse heraf en fælles og konsekvent opfattelse af, hvad der udgør stål med næsten nul eller lav emission."
2) Hvilke andre certificeringsrelaterede direktiver er i støbeskeen, og hvordan vil de påvirke stålproducenterne?
Bastian Wittstock, global teknisk direktør for dekarbonisering hos Rambøll: "Byggevareforordningen (CPR) er i øjeblikket ved at blive revideret. Som en del af EU-Kommissionens såkaldte "CPR Technical Acquis"-proces er der blevet fastlagt regler for at definere miljøindikatorer baseret på livscyklusvurdering (LCA). Det primære fokus er på det globale opvarmningspotentiale (GWP), som er et mål for klimapåvirkninger. Denne og andre miljøindikatorer vil være væsentlige egenskaber for byggeprodukter under CPR.
De første produktgrupper, der skal offentliggøre supplerende produktkategoriregler for, hvordan man nøjagtigt beregner disse væsentlige egenskaber, er "strukturelle metalprodukter" og "præfabrikerede betonelementer". For disse typer produkter vil der være krav om obligatoriske LCA-beregninger og datadeklarationer, der minder meget om EPD'er, efter udgangen af 2025.
En grundig valideringsproces gennem nationale bemyndigede organer vil skabe tillid til de dokumenterede data. Da dette vil blive en forudsætning for CE-mærkning af produkter og markedsføring af produkter i EU, skal stålproducenter begynde at forberede sig i dag for at kunne levere deklarationerne, når de skal."
Ylva: "Jern og stål er kategoriseret som mellemprodukter og er prioriteret i forhold til lovkrav under forordningen om økodesign for bæredygtige produkter (ESPR). ESPR har et stærkt fokus på produktinformation og forbedring af miljøpræstationer. Etiketter og certificeringer vil være tæt forbundet med kravene i de digitale produktpas, og datarapportering vil være baseret på LCA-metodologi. Kravene til LCA-metoden er under udvikling for at muliggøre evaluering af vigtige produktoplysninger om genbrug og miljømæssige fodaftryk."
Helén: "ESPR er fokuseret på produktgrupper, og udviklingen af metoden for stål har til formål at bestemme, hvilke produktaspekter der er relevante for forskellige produktgrupper. De regler, der er udviklet under CPR, er også vigtige. Da stål anvendes i en lang række applikationer, er det vigtigt, at der er ensartethed i kravene i disse forskellige forordninger for at undgå uoverensstemmelser og overdreven administration.
Når det gælder genanvendelse, kan stål (ligesom andre metaller) genanvendes 100 %, og der findes både teknologier til genanvendelse og et fungerende marked for skrot (sorteret jern og stål). Der er dog ikke nok skrot til at dække hele efterspørgslen på stål, fordi stålprodukter har en lang levetid, og efterspørgslen på stål og dermed produktionen er steget over en lang periode.
Andelen af skrot som råmateriale vil stige, og sammensætningen af skrot vil ændre sig over tid. Det kan betyde, at der skal udvikles nye sorteringsmetoder og klassifikationer. Et andet aspekt er brugen af biprodukter fra stålproduktion som råmaterialer i andre sektorer. Det kan være en win-win-situation for både producenter og brugere."
3) Hvad skal stålproducenterne gøre for at forberede sig, så de kan bevise, at de overholder de kommende ændringer i certificeringerne?
Ylva: Desværre vil der ikke være nogen nemme genveje for stålproducenter, der ønsker at navigere i disse ændringer.
"For at fremtidssikre sig selv bliver producenterne nødt til at revidere deres produktionsprocesser, foretage store investeringer i innovativ teknologi og finde nye måder at skaffe råmaterialer på."
4 tiltag, som stålproducenter kan gøre for at forberede sig på kommende regler:
- Invester i nye lavemissionsteknologier.
- Invester i LCA-software for at opnå automatisering af deres beregninger og erklæringer baseret på faktiske data og software til styring af bæredygtige forsyningskæder for at håndtere enorme mængder data. Glem ikke at rådføre dig med eksperter om, hvordan du effektivt navigerer på denne rejse.
- Implementer en plan for cirkulær omstilling, og styrk engagementet i industrielle symbioseplatforme.
- Udvikl eller forbedr din strategi for en bæredygtig forsyningskæde.
Få alle rapportens indsigter
Download rapporten for at få et fuldt overblik over købernes villighed til at betale en merpris for stål og beton med lavere emissioner. Læs også om markedsudsigterne, lovgivningsmæssige drivkræfter og organisatorisk parathed til at indføre materialer med lavere udledning.
Vil du vide mere?
Ylva Frithiofson
Market Director, Sustainability
+46 70 386 33 19
Bastian Wittstock
Principal
+49 162 6448476