Bæredygtige bygninger har brug for data. Så vi delte vores

I vores nuværende datasæt er der nogle tendenser, der skiller sig ud.

For det første ser vi klare beviser for de enorme potentielle CO2-besparelser, der kan opnås ved at renovere bygninger sammenlignet med nybyggeri. Det er et yderligere bevis på, at vores eksisterende aktiver og bygninger har en værdi, der kan bevares - i det indbyggede kulstof, der allerede er investeret i dem. For eksempel frigiver vi omkring 300 kg ny CO₂e for hver m³ beton, vi river ned og erstatter med ny beton. Derfor kan enhver bygning og hvert element, vi bevarer og genbruger, bidrage markant til at reducere disse udledninger.

Læs også: Et kulstoffattigt hjem er bygget på data

Renovering og omdannelse af eksisterende bygninger er et område, som Rambøll aktivt forfølger som virksomhed og støtter vores kunder med. Rambøll ser dette som en vigtig mulighed for at spare CO2, værdi og ofte også omkostninger.

Databasen indeholder i øjeblikket 138 forskellige byggeprojekter i Nordeuropa, men vi fortsætter med at indsamle data på tværs af alle regioner for at opbygge et bredere internationalt datasæt, der kan udvide CO2mpare yderligere og gøre den endnu mere nyttig.

Det understreger vigtigheden af at få flere og bedre CO2-vurderingsdata fra renoveringsprojekter såvel som nybyggeri. Det er en udfordring, da bygningstransformationsprojekter ofte er unikke og omfatter en række forskellige interventionsniveauer, ligesom de ofte er en del af et tilbygningsprojekt. Vi har inkluderet funktionalitet i vores database til at isolere renoveringsdelen af et projekt for at muliggøre fremtidig filtrering, når vi opbygger data fra hybride projekter. Det er også sandsynligt, at vi vil se bestræbelser på at begrænse kulstofforbruget i forbindelse med renoveringer og nybyggeri for at støtte bestræbelserne på at holde sig inden for det globale kulstofbudget på 1,5 grader.

Når vi gennemgår dataene, ser vi også nogle forskelle mellem forskellige lande. Tag Danmark og Storbritannien. Ved første øjekast ser det ud til, at projekter i Danmark har et langt lavere CO2-fodaftryk end i Storbritannien, men der er nogle sandsynlige årsager til de potentielle forskelle. Databasen bruger CO2-vurderinger, der er udarbejdet som en del af nationalt aftalte metoder, og selvom vi har forsøgt at minimere forskellene i dataene, vil der stadig være nogle, f.eks. definitioner af gulvarealer og, i Danmarks tilfælde, behandlingen af biogent kulstof. Så det er mere sandsynligt, at forskellene skyldes forskelle i kulstoffaktorerne - igen kan disse fastsættes på nationalt plan eller afhænge af det detaljeringsniveau, der er blevet søgt under vurderingen.

Fremover er det ambitionen, at CO2mpare skal omfatte både materialedata og kulstofdata. Det vil give brugerne mulighed for at isolere forskelle i kulstoffaktor fra forskelle i materialeeffektivitet. Det vil også gøre det muligt at identificere bedste praksis inden for både materialeeffektive løsninger og de materialer og produkter med lavest kulstofindhold, der skal bruges.

Disse forskelle forstærker yderligere behovet for en mere præcis og gennemsigtig metode til at vurdere bygningers CO2-fodaftryk, en metode, der giver mulighed for objektive internationale sammenligninger. Som det er nu, vil vi, hvis vi bygger to identiske bygninger i Danmark og Sverige, få to forskellige CO2-fodaftryk , fordi hvert land regulerer standarderne for livscyklusvurderinger.

Ud over data er der mange andre huller, der skal lukkes. Der findes f.eks. ikke noget internationalt aftalt sæt af standardtypologier for bygninger, og der er stadig variation mellem lande og designdiscipliner. Så vi ser dette som det første skridt mod en mere ensartet tilgang, som vil kræve, at vi alle fortsætter med at dele bedste praksis på en gennemsigtig måde.

Vi opfordrer dig til at begynde at udforske CO2mpare og bruge filtrene til at undersøge ligheder og forskelle. Rambøll vil opdatere dette værktøj med flere data og funktioner i fremtiden for at forbedre vores viden om CO2. Det vil hjælpe vores kunder og den bredere branche med at fremskynde dekarboniseringen af det byggede miljø og opfylde vores fælles mål.