Hvorfor bør investorer i ikke-børsnoterede virksomheder handle efter EU's taksonomi

Af Jens Riis

EU's taksonomi har allerede haft og vil fortsat have en betydelig indflydelse på kapitaltildelingen for investorer og værdiansættelse af investeringer. Men hvad vil konsekvenserne være for investorer i ikke-børsnoterede virksomheder, og hvordan kan de fortsætte med at være på forkant med bæredygtighedsresultaterne? Læs videre for at få nogle af svarene.

EU's taksonomi er et nyt bæredygtighedsredskab i sektoren for finansielle tjenesteydelser. Kapitalejere interesserer sig i stigende grad for grundlæggende bæredygtighed. Samtidig skærpes tilsynskravene fra myndighedernes side i forbindelse med EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering, herunder forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering (SFDR). Derfor er det af afgørende betydning, at investeringernes konsekvenser for bæredygtigheden kvantificeres og kommercialiseres for at opnå værdigevinster.

Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser EU's taksonomi vil få, og især hvordan investorer i ikke-børsnoterede virksomheder fortsat kan være frontløbere inden for bæredygtighedsresultater. Denne artikel forsøger at besvare disse spørgsmål med eksplicit fokus på implikationerne og mulighederne for investerings- og infrastrukturfonde.

ESG og EU's taksonomi som værdiaccelerator

ESG bliver i stigende grad betragtet som en værdiaccelerator for investeringsfonde, når man vurderer mulige opkøbsemner, og når man implementerer nye strategier under ejerskabet, ofte gennem særlige bæredygtighedsprogrammer.

Denne tendens skyldes i høj grad de ændrede markedsbehov og et øget ønske fra kapitalejerne om at foretage bæredygtige investeringer. Dette kræver, at investeringsfonde øger bæredygtighedsprofilen for porteføljeselskaber (PC'er).

Ingen standardiseret målemetode

Denne tendens forstærkes af SFDR-kravene om tage de vigtigste negative effekter (PAI) på bæredygtighed i betragtning. Derfor fokuserer investeringsfonde i højere grad på at levere bæredygtig værdi, hvilket gør ESG due diligence til en integreret del af screeningen før et opkøb.

Selvom der findes omfattende rammeværk for bæredygtighed i markedet (SASB, GRI, SBTi osv.), findes der ikke nogen standardiseret metode, som investeringsfonde kan bruge til at måle bæredygtighedsresultaterne for deres forskellige investeringer og for kapitalejere til at vurdere investeringsfondenes bæredygtighedsresultater.

Med implementeringen af EU's taksonomi og rapporteringskravene fra SFDR vil de faktiske resultater med hensyn til klima- og miljømål dog levere håndgribelige nøgletal.

Høj tilpasning til EU's taksonomi kan forbedre værdifastsættelsen

Kapitalejere, der i stigende grad dirigerer kapital i retning af klima- og miljømål, sådan som det fremgår af reduktionsmålene for medlemmerne af NZAOA, vil derfor have målbare og standardiserede metoder til evaluering af resultaterne fra investeringsfondene og deres underliggende porteføljeselskaber.

Det forventes derfor, at værdiansættelsen af virksomheder med høj taksonomitilpasning vil stige, fordi efterspørgslen på markedet for produkter og tjenesteydelser vil stige, og fordi investorerne i stigende grad dirigerer kapitalen i retning af sådanne virksomheder. Sammenhængen mellem kapitalejere, investeringsfonde og porteføljeselskaber er illustreret nedenfor.

Det nedadgående pres mod investeringsfondene fra kapitalejerne har konsekvenser for den nuværende og fremtidige fondsstrategi og dermed for størrelsen af investeringsrummet, fordi kapitalejere sandsynligvis vil kræve kriterier for investeringer i forhold til klima- og miljømæssige mål. Fondsstrategi og EU's taksonomi er nærmere beskrevet nedenfor.

Integration af EU's taksonomi i fondsstrategi og resultater

SFDR har skabt lige vilkår for integration af bæredygtighed i fondsstrategi, kapitalallokering og sporing af bæredygtighed. Nu er investorer og underliggende fonde, der tager hensyn til de væsentligste negative indvirkninger, nødt til at klassificere deres bæredygtighedserklæringer og markedsføre deres fond med foruddefinerede fondskarakteristika efter artikel 6, 8 eller 9 i SFDR.

Det nedadgående pres fra kapitalejerne om bæredygtighedseffekt vil efter vores mening kræve, at investeringsfonde lancerer midler iht. enten artikel 8 eller 9 og i sidste ende opdaterer de nuværende fondsrammer. Dette kan tilfredsstille investorernes tilbøjelighed til at øge kapitalallokeringen i forhold til klima- og miljømål og dokumentere effekten gennem rapportering om taksonomitilpasning. Produktklassifikationerne iht. SFDR er beskrevet nedenfor.

Finansielle markedsdeltagere, der investerer i børsnoterede virksomheder, vil kunne få adgang til taksonomidata og dermed information om porteføljetilpasning gennem forskellige dataudbydere.

Der er derfor ikke noget umiddelbart behov for, at investorerne stiller krav til investeringsselskaber om rapportering af taksonomi i forhold til SFDR art. 8 og 9 (se rapporteringskrav længere nede i artiklen). Der er dog behov for at integrere taksonomien for at investeringsfonde kan kommercialisere og indhøste værdi fra deres bæredygtighedsprogrammer. Dette vil bidrage til effektiv investorkommunikation og værdiansættelse af porteføljeselskaberne.

Strategierne skal revideres

Integration af taksonomi i bæredygtighedsprogrammer kræver en revision af strategierne med overvejelser omkring kapitaludgifter, og der skal rapporteres om taksonomitilpasning. Strukturen for rapporteringen om taksonomitilpasning for et finansielt produkt er beskrevet nedenfor.

Især for investeringer i vanskeligt omstillelige sektorer (tung industri, cement, stål, kemikalier, tung transport, bustransport, lastbilkørsel, skibsfart og luftfart), vil taksonomien spille en central rolle i forbindelse med at afgøre, om der indføres bæredygtige fondsstrategier i forhold til artikel 8 eller 9.

Indregning af omkostningerne ved udvikling og udførelse

Ved investeringer i vanskeligt omstillelige sektorer bør investorerne tage hensyn til omkostningerne ved at udvikle og gennemføre en klimaomstillingsplan, der kan sætte virksomheden i stand til at opfylde markedets krav til bæredygtige produkter og ydelser. Når investeringsfondenes typiske 5-årige ejerskabsperiode slutter, vil implementeringen af klimaomstillingsplanen blive afspejlet i taksonomitilpassede kapitalomkostninger som vidnesbyrd om implementeringen af strategien.

Efter vores mening vil dette øge udbredelsen af taksonomitilpasning i investorernes bæredygtige fondsstrategier. Desuden vil det bidrage til højere værdifastsættelse, fordi der vil være konkurrence om at tildele kapital til klima- og miljøformål. Nedenfor er vist et eksempel på rapporteringskrav for art. 8- og 9-produkter efter de seneste ESMA-retningslinjer.

Offentlige indkøbere vil søge efter taksonomitilpassede aktiviteter og virksomheder

Det er vores forventning, at offentlige indkøb i stigende grad vil blive rettet mod produkter og ydelser, der bidrager til klima- og miljømålsætninger. Det illustreres af EU's genopretningsplan efter COVID-19. Her vil 30 % af pakken på 806,9 milliarder euro blive afsat til sådanne mål. For virksomheder, der ønsker at få adgang til lignende projektmidler, især inden for omstillingsteknologier og vanskeligt omstillelige sektorer, vil evnen til at demonstrere og dokumentere taksonomitilpasning være en fordel og sandsynligvis et kriterium i fremtiden.

Ved afgivelse af tilbud på større anlægsprojekter (offshore vindmølleparker, broer, veje osv.) forventer vi, at taksonomitilpasning bliver et vigtigt parameter for det endelige valg, fordi den viser, at projekterne har en reel bæredygtighed på tværs af klima- og samfundsmæssige målsætninger.

Regeringer vil på den måde bidrage til business cas'en for taksonomitilpasning ved at integrere den i offentlige indkøb og vurdering af tilbud, samtidig med at de sikrer, at de lever op til nationale mål for CO2e-reduktion og beslægtede mål om cirkulær økonomi og biodiversitet.

Opsummering

EU's taksonomi og SFDR ændrer grundlæggende på, hvordan privat og offentlig kapital investeres og måles på bæredygtighedseffekter. Derfor er det vigtigt, at investorer integrerer bæredygtighedshensyn baseret på EU's taksonomi i deres fondsstrategi samt bæredygtighedsprogrammer for porteføljeselskaber og tilbud på store anlægsprojekter, da dette efter vores mening vil øge afkastet og sandsynligheden for at vinde offentlige udbud.