Patrick Moloney, Ricardo Weigend Rodriguez
17. januar 2024
Navigering i en cirkulær fremtid for det byggede miljø: Fremtidens trekant
Behovet for, at det byggede miljø overgår til en cirkulær økonomi, bliver mere og mere presserende. For at kunne navigere i denne overgang med succes, har branchen brug for en robust ramme, der tager højde for både fortiden og nutiden, og som gør det muligt at udvikle fælles perspektiver på fremtiden sammen med fælles strategier for at implementere dem.
Som en del af vores igangværende Circular Foresight-serie, har denne artikel til formål at udrede kompleksiteten og mulighederne i byggebranchens cirkulære omstilling. Den bygger på de grundlæggende begreber, der blev introduceret i vores første artikel.
Ved at anvende "fremtidstrekanten", en fremsynsmetode, der undersøger virkningen af fortiden, nutiden og fremtiden, kan vi få indsigt i, hvordan den cirkulære økonomi kan støtte branchens overgang til en mere bæredygtig udvikling.
Bygningsindustriens indvirkning
Byggesektoren spiller en central rolle i den globale økonomi og bidrager med omkring 13 % af det samlede BNP. Samtidig er den også verdens største forbruger af naturressourcer, ansvarlig for 36 % af verdens samlede energiforbrug, 39 % af de globale kuldioxidemissioner og genererer ca. 35 % af alt affald. Disse tal viser, at der er et presserende behov for at afkoble den økonomiske vækst fra det stigende pres på begrænsede naturressourcer og kræve, at industrien skifter fra en lineær "tag, lav, smid væk"-model til en cirkulær model.
Definition af fremtidstrekanten
Fremtidstrekanten er en vigtig fremsynsmetode, der skaber et omfattende fremtidskort over byggebranchen ved hjælp af tre vigtige dimensioner:
- Fortidens vægt (hvad der holder os tilbage): Undersøgelse af historiske systemer, fordomme, gamle processer og barrierer i byggebranchen, der fungerer som begrænsninger og hindrer fremskridt mod den foretrukne fremtid.
- Nutidens skub (der driver forandringerne fremad): Overvejelse af aktuelle tendenser, nye teknologier og observerbare drivkræfter, der stemmer overens med byggebranchens ønskede fremtid, hvilket muliggør proaktiv beslutningstagning.
- Fremtidens træk (mod en ønsket tilstand): Visionering af den foretrukne fremtidige tilstand i byggebranchen. Det afgrænser branchens ambitioner og sætter kursen for dens mål og handlinger i en cirkulær økonomi.
Fremtidstrekanten er et værdifuldt værktøj til tidlig inddragelse af deltagere og interessenter. Den giver indsigt i fremtidige koncepter og drivkræfter for forandring, tilskynder til strategisk proaktivitet og sikrer, at cirkulære initiativer integreres problemfrit i branchens kernepraksis. Den hjælper ikke kun med at forstå kompleksiteten i omstillingen, men dyrker også en bæredygtig og innovativ fremtid for byggesektoren.
Ved at forestille sig en klar fremtid, forstå de nuværende acceleratorer og anerkende historiske barrierer, kan aktører i byggebranchen træffe velinformerede beslutninger i dag.
Vægten af fortiden
Med en historisk praksis, der er forankret i den lineære økonomiske model, er byggebranchen fortsat stærkt afhængig af nye ressourcer og jomfruelige materialer. At anerkende og forstå indvirkningen af disse traditionelle praksisser på branchens nuværende tilstand er afgørende for at styre overgangen til en cirkulær økonomi. Dette indebærer at udfordre vores indgroede opfattelse af, "hvordan tingene fungerer".
Disse historiske vægte kan fungere som barrierer, der hindrer innovation, men de kan også tilbyde reservoirer af visdom, som vi kan drage paralleller til og lære af. Ved at forstå dette komplekse samspil kan vi bedre identificere måder at overvinde barrierer på, udnytte muligheder og fremme udviklingen af et mere cirkulært bygningsmiljø. Historiske vægte kan omfatte:
- Økonomiske barrierer, der resulterer i prioritering af konventionelle byggeprojekter frem for cirkulære initiativer.
- Mangel på politiske reformer, der understøtter cirkulær praksis.
- Kulturel modstand, der viser sig ved, at branchen foretrækker at holde sig til traditionelle, gennemprøvede metoder i stedet for at udforske mere cirkulær praksis.
"Nutiden er fortiden rullet sammen til handling, og fortiden er nutiden rullet ud til forståelse."
Nutidens skub: Aktuelle tendenser og innovationer.
Byggebranchen er i forandring, og adskillige tendenser og innovationer former dens nuværende landskab. Fra geopolitisk pres på forsyningskæden til bæredygtig byggepraksis og fremskridt inden for byggematerialer og -teknologier, er det afgørende at forstå disse tendenser for at udnytte mulighederne for den cirkulære økonomi. Eksemplerne omfatter:
- Byggepraksis og teknologier til byggematerialer: Cirkulær økonomipraksis, som f.eks. design med henblik på lang levetid, dekonstruktion, fleksibel brug, genbrug af genvundne elementer og cirkulær materialeindkøb, er en integreret del af fremtidige byggeprojekter. Udviklingen af, hvordan vi bygger, hænger sammen med fremskridt inden for teknologier til byggematerialer. Hvis cirkularitet skal blive mainstream, skal materialer, forretningsmodeller og designpraksisser udvikle sig med mere fokus på at bevare den økonomiske værdi i produkter gennem langtidsholdbart design, vedligeholdelse, reparation, genbrug, renovering og genanvendelse. Den stigende efterspørgsel efter genbrugte elementer understøttes af fremkomsten af nye test- og recertificeringsvirksomheder.
Forbedringer i politik og lovgivning: Europa-Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi og den opdaterede EU-taksonomi guider ejendomsinvesteringer baseret på cirkulære principper. Lanceringen af en frivillig bæredygtighedsklasse i det danske bygningsreglement afspejler en national forpligtelse til cirkulære initiativer, der omfatter livscyklusanalyse, krav til ressourceforbrug og CO2-grænser for nye bygninger. Byggebranchens fremtidige cirkulære forretningsmodeller forventes at være i overensstemmelse med regler og politikker, der fremmer ansvarligt forbrug, produktion og effektive partnerskaber, som beskrevet i FN's mål for bæredygtig udvikling.
"Dette øjeblik plejede at være den utænkelige fremtid."
Gennem den postindustrielle udvikling af byggebranchen har der været en tendens til at maksimere den operationelle ydeevne, hvilket afspejler branchens kontinuerlige stræben efter effektivitet, innovation og optimal brugeroplevelse. Men efterhånden som bevidstheden om indbygget kulstof og planetarisk bæredygtighed øges, bliver udfordringen med at harmonisere disse kriterier mere kompleks, og det kræver, at vi spørger os selv for hvert projekt - hvordan ser excellence ud på kort, mellemlang og lang sigt?
Inkorporering af cirkulær praksis bør ikke ses som en hindring for performance, men snarere som en mulighed for at omdefinere, hvad excellence betyder på lang sigt. At anerkende branchens skift fra et teknisk eller mekanistisk fokus til et mere biologisk eller systemorienteret fokus er afgørende for at kunne navigere i de aktuelle tendenser og innovationer.
Fremtidens træk: Forestilling om et cirkulært bygget miljø
Forestillingen om et cirkulært bygningsmiljø indebærer vugge-til-vugge-design med genanvendelige, ugiftige og genanvendelige materialer. Byggebranchen bør stræbe efter at opnå kulstofneutralitet, ressourceeffektivitet og integration af intelligente teknologier for at forbedre bæredygtigheden med en vision om at skabe strukturer, der eksisterer i harmoni med naturen, ved at bruge vedvarende ressourcer og fremme social retfærdighed. Initiativer, der fremmer netto-nul-bygninger, samfundsdrevne bæredygtige udviklinger og partnerskaber, der fokuserer på bæredygtig materialeinnovation, passer godt til den forestillede fremtid. Fremtidige tiltag omfatter:
- Regenerativt design: Fremtidens byggebranche vil i stigende grad lægge vægt på regenerativt design som en holistisk tilgang til at forbedre sociale og miljømæssige forhold. Regenerativt design prioriterer materialer, der er indkøbt lokalt, og som er lettere at genopbygge eller regenerere. Desuden fremmer det brugen af naturlige systemer i det byggede miljø, f.eks. opsamling, opbevaring og distribution af regnvand til forskellige formål, hvilket reducerer afhængigheden af kommunale vandsystemer. Regenerativt design omfatter praksisser som grøn infrastruktur og biofil arkitektur for at bidrage aktivt til genoprettelse af økosystemer, fremme et harmonisk forhold til naturen og fremme miljøfornyelse.
- Netto nul: I fremtiden vil branchen tilslutte sig globale mål om netto-nuludledning i erkendelse af, at det haster med at afbøde klimaforandringerne. Målet er at opnå kulstofneutralitet, og det vil indebære omfattende brug af vedvarende ressourcer, energieffektivt design og integration af innovative teknologier. Fremtiden er formet af de forestående konsekvenser af klimaforandringer og urbane udfordringer som befolkningstæthed, materialemangel og nødvendigheden af en modstandsdygtig infrastruktur. For at en cirkulær økonomi kan gå videre og bidrage til en positiv nettopåvirkning, skal dens implementering søge at forbedre naturen og samtidig fremme reduktionen af det samlede forbrug, adressere uretfærdig ressourcefordeling og afbøde velstandsforskelle.
- Skatteomlægning: Skat på ikke-vedvarende energi og skattefritagelse for vedvarende energi: En bemærkelsesværdig tendens i fremtidens byggebranche er et skift i retning af bæredygtig praksis gennem innovative økonomiske foranstaltninger. Regeringer og politiske beslutningstagere overvejer skatteincitamenter for at styre industrien mod vedvarende ressourcer. Skattestrukturer bliver revideret for at pålægge højere skatter på ikke-vedvarende materialer, hvilket tilskynder byggefirmaer til at anvende bæredygtige alternativer. Samtidig får vedvarende energikilder skattefritagelse, hvilket fremmer en god cirkel, hvor miljøvenlig praksis er økonomisk fordelagtig. Denne tilgang er ikke kun i overensstemmelse med nationale mål, men omformer også det økonomiske landskab i byggebranchen og tilskynder til en mere bæredygtig fremtid.
"Vores evne til at skabe fremtiden er ubegrænset, men det er vores evne til at udholde den ikke."
Integrering af fremtidstrekanten i cirkulære byggestrategier
Anvendelse af fremtidstrekanten i cirkulære byggestrategier giver byggebranchen en struktureret og omfattende tilgang til at navigere i de komplekse udfordringer, der er forbundet med overgangen til en cirkulær økonomi. Denne integration gør det lettere at identificere potentielle risici, optimere ressourceudnyttelsen og fremme bæredygtighedsprincipper inden for sektoren.
Når byggebranchen f.eks. bestræber sig på at implementere cirkulære byggestrategier, er fremtidstrekanten et fundament for at afstemme ambitioner med praktiske handlinger. Dette understreger det transformative potentiale ved at anvende fremsynsmetoder.
Anvendelse af fremtidstrekanten - vores anbefalinger
Afklar fremtidens træk:
- Understreg vigtigheden af klarhed i formuleringen af billedet af den foretrukne fremtid. Giv detaljerede forklaringer i stedet for at bruge vage termer.
- Udtryk ambitiøse visioner og forstå, at billedet af fremtiden skal være ambitiøst.
Interaktivt samarbejde:
- Tilskynd til interaktivt samarbejde for at diskutere og forfine svarene under gennemgangen af hver akse, og afsæt tilstrækkelig tid til at udfylde hver akse. Deltag i meningsfulde diskussioner for at sikre en omfattende forståelse af hvert element.
Tag fat på sammenhængen i visionen:
- Anerkend, at den første udfyldning af fremtidstrekanten kan resultere i spredte elementer af den foretrukne fremtid.
- Fremhæv vigtigheden af det efterfølgende arbejde med at syntetisere og forene disse elementer til en sammenhængende og fælles vision.
Relevansen af et samlet fremtidsbillede:
- Understreg vigtigheden af et samlet fremtidsbillede, da denne fælles vision fungerer som en vejledende ramme for teamet og bør være i overensstemmelse med organisationens mål og ambitioner.
Syntese efter sessionen:
- Fremhæv teamets ansvar for at konsolidere alle elementer i det efterfølgende arbejde ved at udforme en eller to sætninger, der indkapsler en sammenhængende fremtidsvision.
- Sørg for, at den resulterende vision stemmer overens med teamets kollektive forståelse.
Politisk drevet cirkulær udvikling i byggebranchen - et illustrativt eksempel
Her er et illustrativt eksempel på fremtidstrekanten anvendt ved hjælp af et element fra hver af trekantens akser (en vægt, et skub og et træk):
- Tidligere udfordringer: Byggebranchen stod over for forhindringer på grund af forældede regler og mangel på politikker, der tilskyndede til cirkulær praksis. Dette forhindrede den fulde omfavnelse af cirkulære tilgange og skabte en barriere for overgangen.
- Nuværende momentum: Det nuværende landskab er vidne til et positivt skift. Initiativer som Europa-Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi signalerer en forpligtelse til bæredygtighed og fremmer en lovgivningsmæssig ramme, der opfordrer byggevirksomheder til at omstille sig til cirkulære forretningsmodeller.
- Vision for fremtiden: Når vi ser fremad, er der lagt op til et strategisk skatteskift for at drive branchen i retning af cirkulær praksis. Regeringerne vil overveje innovative skattestrukturer, f.eks. højere skatter på ikke-vedvarende energi og fritagelser for vedvarende energi. Dette stemmer overens med nationale bæredygtighedsmål og omformer industriens økonomiske landskab til en god cyklus af miljømæssige, sociale og økonomiske fordele.
På denne rejse med cirkulær transformation kæmper industrien med tidligere politiske udfordringer, navigerer i den skiftende lovgivning og styrer mod en fremtid, der tilskyndes af skatteomlægninger. Politisk drevet forandring viser sig at være drivkraften bag en modstandsdygtig, cirkulær og økonomisk levedygtig byggeindustri.
Konklusion
Når man navigerer i det byggede miljøs cirkulære fremtid, viser anvendelsen af fremtidstrekanten sig som en guide til en modstandsdygtig og økonomisk levedygtig byggebranche. Fortidens vægt med dens historiske udfordringer og indgroede lineære praksisser anerkendes ikke som et anker, men som et springbræt for læring, der tilbyder reservoirer af visdom til at overvinde barrierer og udnytte muligheder.
Nutidens skub, som er tydeligt i aktuelle trends og innovationer, driver industrien fremad og kræver en harmonisk balance mellem effektivitet, innovation og planetarisk bæredygtighed.
Endelig opfordrer fremtidens træk til en kollektiv forestilling om et cirkulært bygningsmiljø, der er kendetegnet ved regenerativt design, netto-nul-ambitioner og et transformativt skatteskift mod genanvendelige og genanvendelige materialer.
Fremtidstrekanten er medvirkende til at give strategisk fremsyn, muliggøre tidligt engagement med interessenter og fremme en proaktiv tilgang til cirkulære initiativer. Denne fremsynsmetode er ikke bare en teoretisk øvelse; den er et dynamisk værktøj til at forme beslutninger i dag, afstemme ambitioner med praktiske handlinger og sikre, at de cirkulære initiativer integreres problemfrit i industriens kernepraksis. Fremtidstrekanten er derfor en katalysator for transformativ forandring, der skaber en bæredygtig og innovativ fremtid for byggesektoren.
Når byggebranchen kæmper med fortidens udfordringer, omfavner nutidens dynamik og forestiller sig en cirkulær fremtid, fungerer fremtidstrekanten som et kompas, der styrer strategisk beslutningstagning, fremmer samarbejde og styrer branchen mod en fremtid, hvor bygninger ikke bare er strukturer, men levende vidnesbyrd om principperne for cirkularitet, modstandsdygtighed og visionær innovation.
Vær med i denne udforskning, og glæd dig til seriens tredje og sidste artikel, hvor vi udforsker scenariemetoden. Vi udarbejder fire scenarier ud fra indsigten i artiklen om fremtidstrekanten, og vores tilgang vil give en kortfattet, men omfattende analyse af potentielle veje for det byggede miljø, der omfatter både mulige og foretrukne fremtider.
Vil du vide mere?
Patrick Moloney
Director, Strategic Sustainability Consulting
+45 51 61 66 46
Ricardo Weigend Rodriguez
Principal Consultant