Ingeniør til udvikling af fremtidens vand- og klimatilpasningsprojekter

Er du nyuddannet eller har få års erfaring og drømmer om at arbejde med morgendagens spændende vand- og klimatilpasningsprojekter?

Motiveres du af at lære og udvikle dig inden for et felt, der bidrager til bæredygtige løsninger for samfund og natur? Så er du måske den, vi søger!

Hos Rambøll kigger vi ind i en fremtid fyldt med spændende projekter, hvor vi arbejder med bæredygtige og innovative løsninger til vandbranchen. Vi tør at tænke stort, tage ansvar og skabe forandring – og vi vil gerne have dig med på holdet!

Din nye rolle

Du bliver en del af vores afdeling Forsyning og Klimatilpasning, som består af 25 dedikerede medarbejder fordelt på forskellige kontorer i Jylland. Vi er et godt mix af erfarne og mindre erfarne kolleger med forskellige faglige profiler inden for f.eks. projektering, projektledelse og hydraulik. Vi arbejder med en tilgang, der balancerer natur og udvikling, med fokus på at skabe glade og motiverede medarbejdere, stærke tværgående fællesskaber og innovative projekter i tæt samarbejde med kunder.

Gennem tidlig inddragelse, lokal forankring og vores styrke som en global virksomhed sigter vi efter bæredygtige løsninger, positiv indvirkning på planeten og frihed i en økonomisk ansvarlig ramme.

Vi arbejder med en bred portefølje af kunder, som både tæller private aktører, forsyninger, offentlige selskaber, kommuner og myndigheder, hvilket giver dig mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer af projekter og opnå erfaring på tværs af sektorer. Som en del af vores team, vil du få mulighed for at beskæftige dig med nogle af de mest udfordrende og relevante problemstillinger inden for vand og klimatilpasning.

Mere konkret vil du kunne indgå i opgaver som:

  • Indgå i et erfarent team inden for design og planlægning af klimatilpasningsprojekter
  • 3D-projektering af klimatilpasnings- og afløbsprojekter, ledningsanlæg og bassiner
  • At hjælpe med datahåndtering, Scalgo, GIS og i CAD-systemer som DanDasGraf og Bentley Openroads Designer (Drainage & Utilities).
  • Samarbejde, vidensdele og sparre med kolleger i afdelingen samt kolleger bredt i Rambøll
  • Deltage i udviklingen af naturbaserede løsninger, der styrker biodiversiteten og klimatilpasningen
  • At tage del i projekternes praktiske gennemførelse gennem tilsyn og byggeledelse

Vi ved, at du er i starten af din karriere, og derfor får du mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer, som støtter dig i din udvikling og deler deres viden. Mulighederne er mange, men det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, har gåpåmod og har lysten til at lære – vi sørger for, at du får støtte og udvikles igennem projekter og faglige netværk.

Om dig

Fra dag ét vil vi støtte dig i din udvikling og sikre, at du får de nødvendige værktøjer og kompetencer. For at trives i jobbet ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet ingeniør (eller tilsvarende) og har en naturlig interesse for vand- og klimatilpasning.
  • Har en positiv og læringsorienteret indstilling – erfaring er ikke et krav, da vi tilbyder oplæring.
  • Har interesse for digitale værktøjer som CAD, GIS eller hydrauliske modeller (vi lærer dig resten).
  • Er nysgerrig på dit fag og ønsker at være med til at skabe bæredygtige løsninger.
  • Er en holdspiller, der trives i et samarbejdende miljø med mange forskellige interessenter.

Hvad vi kan tilbyde dig

  • En grundig oplæring og sparring med erfarne kollegaer.
  • Mulighed for at lære og vokse i din rolle med støtte fra kollegaer og teamleder placeret i Esbjerg.
  • Adgang til et omfattende globalt netværk af eksperter indenfor vand og klimatilpasning
  • En række faglige netværk og grupper både i afdelingen, Danmark og globalt
  • En fleksibel hverdag med mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Privat sygesikring, pensionsordning og en aktiv personaleforening.
  • Et socialt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter diversitet.

Er du vores nye kollega?

Send os din ansøgning. Vi behandler ansøgninger løbende og er klar til at reagere hurtigt hvis du har den profil vi søger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enten Afdelingsleder, Andreas Bangsø Stokholm, på adas@ramboll.dk / 5161 2517 eller teamleder Jette Bjerg Brix, på jtbb@ramboll.dk / 5161 3496.

Ansøgningsfrist: 16-03-2025.

Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark

Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.

Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion

Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på job.advert.accessibility@ramboll.com med sådanne forespørgsler.

Join us in closing the gap to a sustainable future

:

Ramboll in Zahlen

  • : 18 000

    Mitarbeitende auf der ganzen Welt

  • : 300 Büros

    in 35 Ländern

  • : 1.899 Mia. EUR

    Umsatz

  • : 6 Märkte

    Bauwesen, Transport, Energie, Umweltschutz & Gesundheit, Wasserwirtschaft und Unternehmensberatung